Ved at benytte risingfestival.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Cookies er nødvendige for en række funktioner på sitet, og for at indholdet kan vises.

Derudover benytter risingfestival.dk tjenester fra tredjeparter, som også sætter cookies i forbindelse med funktioner, webanalyse, marketing og sociale medier.

Fugleflugten

Fugleflugten

Allerede nu har Fugleflugten haft flere singler i rotation på P6, fra deres EP “Bølgevækker” der udkom i 2018, efterfulgt af optrædender pa Spot festival, og koncerter i Vega m.m. Hen over vinteren har Fugleflugten været i studiet, og i går udkom deres debut album “Morgenlysskær”. Herfra har singlerne “Mig og mig selv”, samt “Salamander” allerede været spillet i rotation pa P6.
Fugleflugtens musik er præget af storladne, guitarbårne lydlandskaber, eksperimenterende beats, og med en kraftfuld vokal åbner Fugleflugten portene til sit helt eget univers under violette himmelstrøg.
 Der skrues op for kontrasterne i Fugleflugtens lydunivers, når storladen melankoli smelter sammen med berusende vildskab. Båret frem af eksperimenterende beats og melodiøse guitarer præsenterer de fire venner i bandet lytteren for et fortryllende univers. Her findes fortællinger om ukuelig længsel, frihedens vingesus og uforsonlig kærlighed. Om samhørighed, inderlighed og fabeldyr. Rasmus Ydes karakteristiske og kraftfulde vokal leder gennem de drømmende lydlandskaber, hvor kun nysgerrighed og lyst sætter grænser for fantasiens forløsning. Teksterne spænder mellem det umiddelbare og storslåede i variationer over temaer som det jordnære og ophøjede. De spejles i lydsiden og skaber tilsammen et sjældent set helstøbt univers.
Fugleflugten har sine rødder i shoegaze, post-punk, og tænker du navne som The Cure og Joy Division, går du ikke helt galt. Fugleflugten er et af de danske bands, hvor forventningerne er skyhøje for 2019.
Loading...
Loading...