Ved at benytte risingfestival.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Cookies er nødvendige for en række funktioner på sitet, og for at indholdet kan vises.

Derudover benytter risingfestival.dk tjenester fra tredjeparter, som også sætter cookies i forbindelse med funktioner, webanalyse, marketing og sociale medier.

Vilde Græs

Vilde Græs

Måske ikke et navn der umiddelbart siger de fleste så meget endnu. Men kigger man på navnene bag navnet Vilde Græs, viser det sig at musikerne gennem årene har gjort det i en lang række andre markante bands, såsom Spids Nøgenhat, On Trial, Polyfeén, Quiet Spring m.fl. Vilde Græs er Spids Nøgenhat guitaristen og sangskriveren Morten Arons sidste nye projekt. Stilmæssigt ligger det over mod Neil Young, Grateful Dead, men med sit helt eget udtryk. Vilde Græs debutalbum “Vilde Græs” udkom i november 2018, og blev særdeles positivt modtaget af musikpressen. Heri blandt GFR, som gav 5 stjerner og ved årsafslutningen satte det på listen over de 5 bedste danske albums i 2018. Jyllandsposten gav også 5 stjerner og skrev “Materialet præsenteres i et stenet, psykedelisk univers, men der er dybest set tale om en række uhyre fængende popsange, som virker direkte vanedannende og løfter dette album til at fungere som et af årets hidtil mest overbevisende rockalbums.”…..og med den nylig tilføjelse af endnu et Spids Nøgenhat medlem Henrik Klitstrøm (Hobbitten), er der skruet op for de psykedeliske tåger.
Loading...
Loading...